Vidste du det
Tør hud eller eksem
Vidste du, at huden er kroppens største organ?
Selv huden er kroppens største organ, er den et ofte overset område – men med sine cirka 10 kg kan den dække et areal på 1,5 m2 og udgør cirka 15 % af et menneskes kropsvægt. Huden er meget udsat, og derfor er det vigtigt at passe godt på den. Det gør man blandt andet med god hudpleje, især hvis man har tendens til tør hud eller eksem. Begyndende eksem skal behandles for at undgå en permanent tilstand.
Rigtig mange lider af eksem og tør hud
Eksem er en meget udbredt hudplage, ligesom tendensen til tør hud også er det. En del af årsagen skal findes i vores store forbrug af parfumerede artikler, som kommer i direkte og langvarende kontakt med vores hud hver dag. Det gælder for eksempel tøjvask med parfumeret sæbe, vask af krop og hår med parfumeret sæbe og brugen af parfumeret make-up. Disse ting og flere andre kilder til langvarig kontakt med parfume er med til at udtørre huden og udvikle overfølsomhed over for parfume.
Faktisk anslår man at cirka 4 % af den danske befolkning lider af parfumeallergi, mens 8-10 % af eksemplagede patienter lider af parfumeallergi. Parfumeallergi er en kontaktallergi, og disse kendetegnes ved at overfølsomheden opstår på grund af længerevarende kontakt med allergenet, men man kan også være født disponibel over for denne type allergi.
En del, der lider af tør hud og let kløe, kan være overfølsomme over for parfume uden at være klar over det. Ofte reagerer man ved at smøre sig med mere fugtighedscreme, og vælger man en parfumeret udgave, vedligeholder man sin overfølsomhed.
Nikkel, andre metaller og rengøringsmidler er også ofte årsag til problemer med eksem og tør hud som følge af kontaktallergi.
Behandling af milde eksemformer
Eksem kommer i mange forskellige varianter, og det er naturligvis forskelligt fra person til person, hvordan behandlingen forestås. Lider man af svær eksem, vil behandlingen foregå i samarbejde med en læge eller dermatolog, mens milde eksemformer kan behandles med hormoncreme fra apotekets håndkøbsmedicin.
Milde eksemformer kan vise sig som let kløende, tør og måske rødlig hud. Det kan som regel behandles med god hudpleje uden behov for stærke hormoncremer. Det vil sige regelmæssig påføring af uparfumeret fugtcreme og eventuelt mild hormoncreme, som fås i håndkøb.
Til at slå et udbrud af eksem ned kan det nogle gange være nødvendigt at starte med en stærkere udgave af hormoncremen i samarbejde med ens læge. Når eksemen er i skak fortsætter man som beskrevet i afsnittet ovenfor. Virker det ikke i løbet af en uge, skal man kontakte sin egen læge.
Har du brug for råd og vejledning til tør hud?
Døjer du med tør hud og let kløe? Så kom forbi dit apotek i Aarhus C – hos Bruuns Apotek hjælper vi dig gerne med at vælge gode, eventuelt parfumefri hudplejeprodukter og giver råd og vejledning til brug af hormoncreme fra vores udvalg af håndkøbsmedicin. Anvendelse af hormoncreme bør dog i de fleste tilfælde aftales med egen læge først.
Kilde: Danmarks Apotekerforening
Solcreme
Solcreme er en god opfindelse, som man bør bruge til at beskytte sig mod solens farlige stråler, når man opholder sig udenfor i høj sol. Tidligere er solcreme blevet anklaget for at være kræftfremkaldende, men det er altså ikke tilfældet, ligesom solcremer med det fortsat mistænkte stof 4-MBC ikke sælges i Danmark længere. Du kan altså trygt købe solcreme herhjemme. Husk, at solcreme ikke kun er til strandturen, men også til skiferien, den tidlige forsommer og havearbejdet mm.
Kender du din hudtype?
Rigtige mange danskere har lys eller fregnet hud og lyst eller rødt hår og blå øjne – disse har hudtyperne I eller II, som er de mest skrøbelige i solens stråler. Med disse hudtyper har man især brug for at blive smurt ind regelmæssigt, gerne hver 2. time – og altid med rigeligt solcreme i en god kvalitet.
Folk med ægte brunt eller sort hår og brune øjne har en anden hudtype og er som regel mindre udsatte i solens stråler. Det betyder dog ikke, at man i så fald kan undlade at bruge solcreme – blot at man ikke bliver solskoldet lige så hurtigt som dem med hudtype I og II. Solcreme forebygger stadig hudkræft, ikke kun solskoldning.
Ved du hvor meget solcreme, der skal til?
For at opnå de beskyttende effekter, som en god solcreme har, skal huden være mættet med solcreme. Det betyder, at der faktisk skal cirka 30-40 g. til at dække et voksent menneskes krop – denne mængde svarer til en god håndfuld. Der er altså ikke tale om et tyndt lag af solcreme, men at huden skal mættes af cremen.
Anvender man mindre end denne mængde, kan man ikke forvente at få solcremens positive effekter i fuld udstrækning. Af en solcreme med faktor 16 svarer ¼ af den anbefalede mængde på kroppen til, at man har smurt sig med en faktor 2.
Husker du at smøre dig ind ofte?
Udover at smøre sig i rigeligt solcreme er det desuden nødvendigt at smøre sig ind cirka hver 2. time så længe man opholder sig i solen. Sveder man meget eller går i vandet, må man smøre sig ind igen, når man har tørret sig. Solcreme, der er vandafvisende, virker kun, hvis man lufttørrer efter at være kommet op af vandet. Man er altså ikke fortsat dækket, hvis man har tørret sig i et håndklæde.
Lægger man på et håndklæde og soler sig, vil håndklædet også være med til at trække noget af solcremen fra din hud, hvorfor du også skal smøre dig ekstra, hvis det er tilfældet.
Ønsker man at være sikker på, at man reelt er beskyttet mod solens stråler og undgå solskoldning, er man altså nødt til at smøre sig ind ofte og med rigelige mængder solcreme. Det er ikke en forhindring for at blive brun.
Valg af faktor
På solcremer er angivet solcremens faktor, samt om den indeholder UVA/B-beskyttelse. For langt de fleste danskere er en faktor 15 fin, og forskellen mellem en faktor 25 og 50 er forsvindende lille – faktor 50 stopper kun 2 % flere stråler end faktor 25.
Befinder man sig tættere på ækvator, lider man af soleksem eller er man af andre årsager særligt udsat, bør man vælge en højere faktor. Børn bør også beskyttes af minimum faktor 25.
Når man planlægger at opholde sig uden for kan man med fordel tjekke dagens UV-indeks på internettet eller i vejrudsigten. Er UV-tallet over 6 er det højt, og så kan man vælge at gå en faktor op for at være bedre beskyttet.
Rådgivning til din hudtype og valg af solcreme
Bruuns Apotek er dit apotek i Aarhus C – er du i tvivl om, hvilken solcreme, du skal bruge, er du meget velkommen til at spørge os til råds. På apoteket finder du et stort udvalg af gode solcremer, som opfylder alle nødvendige standarder og mere til, herunder også parfumefri varianter, når du vil beskytte din hud ekstra.
Kilde: Danmarks Apotekerforening
Prævention
Der findes en række muligheder for at beskytte sig mod seksuelt overført sygdomme og uønsket graviditet – hvad man vælger, bør være op til den enkelte, og det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der passer til ens krop og behov. Her gennemgår vi nogle af de mest sikre og veldokumenterede former for prævention.
Prævention mod uønsket graviditet
Den mest sikre – p-piller
P-piller er den mest sikre form for prævention. Det er små piller, der indeholder to hormoner, som piger og kvinder kan tage for at beskytte sig mod uønsket graviditet. Hormonerne, som p-pillerne indeholder, er østrogen og gestagen.
Østrogen forhindrer ægløsningen i at finde sted, mens gestagen bevirker til, at der dannes en slimprop i livmoderhalsens åbning, således at sæd ikke kan trænge igennem. Pillernes effekt på livmoderens slimhinde er desuden, at et eventuelt befrugtet æg ikke vil kunne sætte sig fast og udvikle sig.
P-piller indtages samme tid hver dag, men har en vis spændvidde i forhold til indtagstidspunktet, og beskytter altså også selvom man kommer til at tage pillerne lettere uregelmæssigt – det anbefales dog at man husker pillerne samme tid hver dag, fx ved at sætte en p-pillealarm på sin telefon, hvis man vil være sikker på at være fuldt beskyttet.
Alt i alt har man næsten 100 % sikkerhed for at undgå uønsket graviditet, når man anvender p-piller korrekt. Det er dog meget vigtigt at bemærke, at p-piller ikke beskytter mod seksuelt overførte sygdomme.
Minipiller
I modsætning til p-piller indeholder minipiller kun det ene hormon, nemlig gestagen. Minipiller gør altså slimen i livsmoderens halskanal sej og uigennemtrængelig for sæd, og der dannes en prop i livmodermunden.
Anvender man minipiller som præventionsform, skal de tages på samme tidspunkt hver dag med 24 timers mellemrum, og går der bare 3 timer for meget, kan man ikke regne med at være fuldt beskyttet. Er man glemsom til at tage sine piller regelmæssigt, kan man i stedet få en nyere type minipiller, der har et forhøjet indhold af gestagen, som har samme effekter som p-piller og er mere sikre at anvende.
Det anbefales dog, at man altid tager både p-piller og minipiller af enhver form samme tid hver dag. Tager man sine minipiller regelmæssigt, har man ca. 98 % beskyttelse mod uønsket graviditet.
Ligesom med p-piller er det dog vigtigt at understrege, at de ikke beskytter mod seksuelt overførte sygdomme som klamydia, herpes og hiv.
P-plaster, p-ring og p-stav
Fælles for disse tre løsninger er, at man ikke indtager piller med de virkende hormoner. I stedet har man en mere ”permanent” løsning i sin cyklus, og man skal kun tænke på at skifte dem efter et længere interval. Her skiller p-staven sig dog ud, da den sættes på af lægen og skiftes med op mod 3 års mellemrum. P-ring og p-plaster skiftes ved hver cyklus af kvinden selv.
Alle tre præventionsformer virker ved at hormonerne i de enkelte anordninger optages langsomt i kroppen. I p-plasteret er det den ”slimede” del af plasteret, der indeholder hormonerne, som langsomt optages gennem huden og ind i blodet. I p-ringen frigives hormonerne langsomt i skeden, hvor p-ringen er placeret, og optages af blodet. P-staven, som sidder i overarmen, er en plastikstav, som langsomt frigiver hormoner til kroppen på samme måde som de to andre ordninger.
Fælles for disse tre løsninger er, at de er dyrere end p- og minipiller, men de er dog ligeså sikre som p-piller i beskyttelsen mod uønsket graviditet. Ligesom p- og minipiller beskytter hverken p-plaster, p-ring eller p-stav mod seksuelt overførte sygdomme, og man bør derfor anvende kondom under samleje også.
Pessar
Pessaret er en mindre anvendt og mindre kendt form for prævention for kvinder. Det er en lille, blød plastikanordning, der minder om en lille skål, som sættes op i kvindens skede. Den virker altså som et kondom ved at holde sæden væk fra skedeåbningen. I modsætning til kondom/femidom beskytter et pessar dog ikke mod seksuelt overførte sygdomme.
For at få et pessar, skal det bestilles hos lægen, og lægen skal måle skedens størrelse, så du får et pessar i den rigtige størrelse. Pessaret kan efterfølgende købes på apoteket. Det er ikke en permanent løsning, men bruges mere end en gang, blot skal det tages ud en gang i døgnet. Tilmed må det først fjernes tidligt 6-8 timer efter sidste samleje for at opnå fuld beskyttelse mod uønsket graviditet.
Når pessaret fjernes, skal det skylles grundigt i lunkent vand og evt. vaskes med lidt sæbe. Det tørres helt af og opbevares i sin æske, indtil man vil sætte det op igen. Sammen med pessaret anvendes pessarcreme.
Spiral
En spiral er ligesom en p-stav en præventionsform, der er tiltænkt langtidsbrug. Spiralen opsættes i livmoderen af en læge, og virker ved at forhindre at befrugtede æg kan sætte sig fast i livmoderen og samtidig skabe et ringe miljø for sædcellerne at bevæge sig i.
Der findes to forskellige former for spiraler: Kobberspiralen og hormonspiralen af plastik. Kobberspiralen har en virketid på 5-8 år, mens hormonspiralen har en virketid på 5 år. Hormonspiralen har et depot af hormonet gestagen, som virker ligesom p- og minipiller, men kobberspiralens kobbertråde skaber et dårligt miljø for sædcellerne.
Spiralen er bedst egnet til kvinder, der har fået børn, da der så er bedre plads i livmoderen til at opsætte spiralen. Den er desuden også god til kvinder i faste forhold, der ikke ønsker at få børn. Det er op til lægen at vurdere, om spiralen eller nogen af de andre præventionsformer er velegnede til den enkelte kvinde.
Ligesom med p-piller, minipiller, pessar, p-plaster, p-stav og p-ring beskytter spiraler ikke mod seksuelt overførte sygdomme.
Prævention mod uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme
Kondom
Kondomer er fremstillet af tynd naturgummi og findes i alle mulige former, farver og med smag, og er den nemmeste og mest almindelige måde at beskytte sig mod både graviditet og seksuelt overførte sygdomme – og de er, sammen med femidomer, den eneste måde at beskytte sig nogenlunde mod sexsygdomme.
Ligesom korrekt anvendelse spiller ind på beskyttelsen mod uønsket graviditet fra p-piller og andre præventionsformer, gør det også ved brugen af kondomer. Kondomer er ligeledes heller ikke 100 % sikre mod hverken graviditet eller seksuelt overførte sygdomme, men er den bedste måde at sikre sig mod i hvert fald sexsygdomme.
Kondom til kvinder/ femidom
Kondomer til kvinder fungerer ligesom kondomer til mænd. Femidomer er fremstillet af naturgummi som et hylster med en ring i begge ender – altså både den lukkede og den åbne – og føres op i kvindens skede. Ringen i den lukkede ende af femidomet er til for at gøre det nemmere at føre op i skeden.
Når femidomet er placeret rigtigt, klæber det skeden, og den yderste ring er placeret uden for skedeåbningen ved skamlæberne. Under samleje vil man kunne mærke, hvis den yderste ring bliver trukket med ind, eller hvis penis kommer på den forkerte side. Sker det, må man afbryde samlejet for at sætte det tilbage på plads.
Ved femidomets placering i skeden, er det vigtigt at være opmærksom på om piercinger eller lange negle river hul på det, i de tilfælde må femidomet skiftes med et nyt.
Efter samlejet er det ikke nødvendigt for manden at trække sig ud med det samme som med et kondom, men når man er klar til at trække femidomet ud, skal man være opmærksom på at undgå at sæden løber ved siden af. Det undgås ved at klemme den yderste ring sammen.
Valg af prævention
Både kvinder og mænd skal tænke på prævention, når de ønsker at have sex. For kvinder er der mange valgmuligheder, og hvilken løsning, der er den rette, kan kvinden i samråd med sin læge finde ud af. Mænd kan kun vælge mellem kondom og sterilisation, som kun tilbydes mænd over 25 år.
Hos Bruuns Apotek kan du naturligvis købe alle former for prævention – vi tager også gerne en diskret snak om dine valgmuligheder, hvis du er i tvivl. Husk, at du også finder et godt udvalg af glidecreme og andre relevante produkter på apotekets hylder. Vi bor lige midt i Bruuns Galleri – se vores placering her.
Kilde: Danmarks Apotekerforening
Følg os på
