4 gode råd til at få smukke fødder i sandalerne

Få flotte fødder i sandalerneI løbet af vinterhalvåret får de fleste af os grimmere fødder. Vi pakker dem for meget ind, udskyder negleplejen og bliver generelt blegere. Men når sommeren igen melder sin ankomst med sol og varme, er det også blevet tid til sandaler – og så skal fødderne have en overhaling. Her får du Bruuns Apoteks bedste råd til at få sommer- og sandalklare fødder, samt 3 tips til god hverdagsfodpleje.

Sådan får du smukke fødder i sandalerne

Det er først og fremmest en god idé at tage regelmæssige fodbad, men det er også en god start på at få smukke fødder, hvis de har været forsømt i en periode. Fødderne har generelt godt af at blive fugtet og plejet. Tag gerne fodbad ugentligt:

Start med at fylde en passende balje med vand, der er omtrent 37 grader varmt, men ikke over. Brug fodbadesalt eller almindeligt køkkensalt i vandet.

Når dine fødder er blevet bløde i vandet efter cirka 5 minutter, skal du skrubbe dem. Det kan du gøre med eksempelvis en pimpsten, en hampehandske eller blot en køkkensvamp. Når du er færdig med fodbadet, skal du tørre dine fødder godt i et håndklæde – sørg i den forbindelse for at komme ind mellem tæerne. Fugt mellem tæerne giver perfekte vækstbetingelser for fodsvamp.

Efter skal du massere en fed creme ind i huden på foden. Tag dig gerne god tid hertil. En god fodmassage er godt for blodcirkulationen i fødderne. Sørger du for jævnligt at massere en god creme ind i foden, forebygger du sprukne hæle, ligtorne og blodansamlinger i fødder og ben. Lad fødderne lufttørre.

1.    Luft dine fødder en gang i mellem

Du har godt af at smide skoene en gang i mellem. Luft til fødderne er både godt for huden, men bare fødder er også nemmere at bevæge. Tag sko og strømper af en gang i mellem og vrik med tæerne. Overvej desuden, om du ikke ofte har mulighed for at smide skoene? Hvis du fx sidder på et kontor, hvor du ikke bevæger dig så meget omkring, er der fx ikke nogen særlig grund til at beholde skoene på i 8 timer ad gangen.

en bunke af forskellige sko2.    Skift mellem forskellige sko

Ligesom dine fødder har godt af at slippe fri af skoene, har de også bedst af, at du skifter mellem forskellige par sko. Når du alligevel er på arbejde, er det ikke sikkert, at det er nødvendigt, at du har sko på hele dagen – men behøver du i det hele taget at have stilletter eller ballerinaer på? Kondisko eller andre sko med god affjedring og plads til tæerne er dine fødders favoritter. Der må gerne være forskel på fest og hverdag!

3.    Brug gode strømper

Det værste, du kan udsætte dine fødder for, er syntetiske stoffer. Dine fødder kan nemlig ikke ånde, når du bruger strømper i syntetiske materialer, fx nylon. De strømper, som dine fødder vil blive gladest for, er lavet af bomuld eller uld. Naturmaterialer suger nemlig fugt til sig og lader huden ånde. Det vil dine fødder også gerne.

Hvis du ønsker at peppe dine fødder op med neglelak, er det vigtigt at bruge negleprodukter af god kvalitet. Husk også at bruge en god underlak, som beskytter dine negle mod misfarvning. Hos apoteket finder du alle de produkter, som du har brug for, for at få lækre fødder. Apotekets produkter er i høj kvalitet, og du finder varianter med færrest mulige kemikalier.