10.000 skridt om dagen

titusinde-skridt-om-dagenDe fleste har hørt, at man skal gå rigtig mange skridt om dagen – faktisk gerne 10.000 skridt som minimum, hvis man skal være præcis. I perioder har der været stort fokus på skridttælling, og ethvert dameblad har på et tidspunkt solgt skridttællere med deres magasiner.

Men selvom 10.000 er et stort tal, er det faktisk et minimum for den aktivitet, voksne mennesker bør have i løbet af en dag. Det kan dog hurtigt blive et stort problem for alle dem, der har et stillesiddende job. Her kan antallet af skridt blive til så lidt som få hundrede skridt om dagen, hvis man stort set kun bevæger sig frem og tilbage mellem bilen.

Find motivationen til at bevæge dig mere

Sygeplejersker, pædagoger og lignende jobtyper indebærer naturligt rigtig meget bevægelse. De behøver derfor ikke tænke på at bevæge sig ekstra i fritiden, med mindre de af andre årsager har brug for det. Det kan derfor virke som en sur pligt for den kontoransatte at finde tid og overskud til at gå de sidste skridt på de timer, der er tilbage, når det bliver fyraften.

Det vigtigste at huske på er dog, at kroppen har brug foraktivitet for at holde sig sund. Selvom den viden burde være motivation nok i sig selv, er det dog sjældent nok til at få folk op af sofaen. Er man i forvejen træt og udmattet ovenpå et stillesiddende arbejde, kan det være svært at komme ud af døren – og det kan i sig selv være en farlig cirkel, da den manglende energi netop kan skyldes mangel på aktivitet.

Skridttælleren er i den forbindelse et måske lidt undervurderet redskab – på trods af, at den syner ganske banal, viser alle erfaringer, at den i høj grad medvirker til at motivere dem, der bruger dem, til at bevæge sig mere. Det hænger ganske enkelt sammen med, at man bliver opmærksom på, hvor meget man går, og der går sport i at gå mere.

Skridttælleren er en øjenåbner

skridttaeller-er-en-oejenaabnerNår skridttælleren viser sort på hvidt, at man faktisk ikke har bevæget sig ret meget i løbet af dagen, fungerer det som regel som lidt af en øjenåbner. Uden at have bevæget sig meget fysisk, kan man godt have følt det så
dan i løbet af en travl dag på arbejde.

Efter der er begyndt at gå sport i at nå et minimum på 10.000 skridt, fungerer skridttælleren desuden som øjenåbner igen. De ekstra skridt åbner nemlig øjnene for, hvor mange ekstra skridt, man har mulighed for at tage i løbet af dagen. For nogle er det trapperne i stedet for elevatoren, mens det for andre er at gå over til købmanden i stedet for at tage bilen – afhængigt at ens situation selvfølgelig.

Vælger man at udfordre sig selv og bruge skridttælleren i eksempelvis én måned, vil det for mange ende med at blive startskuddet til et mere aktivt liv med nye, gode vaner. Gode vaner, der kan gøre det nemmere at holde vægten og blodtrykket nede, og som har en række andre sundhedsmæssige fordele.

I september 2016 har vi på Bruuns Apotek fokus på Omron skridttællere, men vi forhandler også skridttællere fra andre mærker, så kom gerne ned på apoteket og se udvalget.