Viden om mænd med type 2-diabetes

I Danmark lever ca. 290.000 personer med type 2-diabetes, og rigtig mange har et godt liv, da de følger deres anbefalede behandling. Undersøgelser har dog desværre vist, at mænd med diabetes ikke lever ligeså længe som kvinder med diabetes. Blandt forklaringerne kan være, at mænd er længere tid om at reagere på symptomerne (se tegn på type 2-diabetes), og at de således kommer senere til lægen. De er heller ikke ligeså gode til at passe på sig selv, efter at diagnosen er stillet.

Med alderen stiger risikoen for at udvikle type-2 diabetes, men fordi vi har ændret måden vi lever på i gennem årene og bliver mindre fysisk aktive, hvor overvægt ikke er ualmindeligt, rammes flere yngre mennesker også af type 2-diabetes.

Man vurderer, at omkring 60.000 danskere har type 2-diabetes uden at være klar over det.

“Undersøgelser viser, at mænd helst ikke beskæftiger sig med tanken om sygdom. De bider tænderne sammen, ignorerer sygdomstegn og kommer ofte for sent til lægen.”

 

Tegn på type 2-diabetes

Nedenfor listes nogle symptomer, der kan være tegn på type 2-diabetes, og hvis du oplever nogle af dem, er det vigtigt, at du får talt med din læge. Jo tidligere du reagerer, jo hurtigere kan du og din læge tage aktion. Hvis du ignorerer det, kan det have alvorlige konsekvenser for dit helbred, og det kan resultere i en for tidlig død.

 

  • Tørst følelse
  • Hyppig vandladning
  • Kløe omkring kønsorganerne pga. svampeinfektioner
  • Hyppige infektioner i hud og slimhinder
  • Synsforstyrrelser
  • Føleforstyrrelser
  • Kvalme
  • Træthed
  • Vanskelig sårheling
  • Forringelse af din almene helbredstilstand

 

Hvad sker i kroppen

Når man har type 2-diabetes bliver indholdet af sukker i ens blod for højt. Det forhøjede blodsukker betyder, at der over tid vil opstå skader på de store og små blodkar i kroppen og på nerverne. Dårligt blodomløb, impotens, dårligt syn, hjertekarsygdomme og alvorlige fod sår, der har svært ved at hele, er nogle af følgerne af type 2-diabetes.

Øget fysisk aktivitet og sunde kostvaner er livsstilsændringer, der sammen med medicin udgør behandlingen af type 2-diabetes. Fysisk aktivitet og sund kost er med til at holde blodsukkeret på et passende niveau, og dermed nedsættes risikoen for, at der som følge af type 2-diabetes opstår andre sygdomme.

Vigtige råd til dig med type 2-diabetes

1 – Husk din medicin

Det er vigtigt at tage den medicin, lægen har ordineret og som han har ordineret den. Hvis man har tendens til at glemme det, kan Apotekets app Medicinhusker være en hjælp, da den sender påmindelser, når det er tid til at tage medicinen. Ellers kan man altid tale med apotekets personale om, hvad der er af andre muligheder.

2 – Vær opmærksom

Øjne, fødder og tænder er ekstra udsatte hos personer med diabetes pga. den virkning sygdommen har på kroppens blodomløb. Derfor er det en god idé jævnligt at gå til kontrol hos tandlæge, fodterapeut og øjenlæge.

Lyt generelt til kroppens signaler og lær at reagere på dem.

3 – Boost din sundhed

Blandt personer med type 2-daibetes er over 80 procent overvægtige. Hvis man vejer for meget og vil have det bedre, bliver man nødt til at tage et kig på sin livsstil. Selv små ændringer i ens kost og fysiske aktivitet, kan have en stor positiv effekt.

 

  • Drik vand til måltiderne.
  • Skær ned på portionernes størrelse – evt. ved at skifte til en mindre tallerken, og tag ikke mere end 2 gange.
  • Spis mere groft og grønt – gå efter nøglehuls- og fuldkornsmærket.
  • Spis langsomt og ikke foran fjernsynet, så er det lettere ikke at overspise.
  • Vær fysisk aktiv i det daglige – tag trappen i stedet for elevatoren, parker længere fra dit arbejde…
  • Kvit smøgerne og begræns alkoholindtaget – spørg evt. på apoteket, hvis du ønsker hjælp til rygestop.

 

Sådan passer du på din hud om vinteren

Er din ansigtshud så tør, at den klør, skæller og måske har tendens til at blive rød? Er den fedtet, så den glinser i løbet af dagen? Måske oplever du både, at den er tør og fedtet, og det stiller krav til de hudplejeprodukter som du skal anvende. Læs mere

Gode råd om intimpleje og renholdelse af det intime område

På apoteket er der hjælp at hente, hvis du har brug for et godt råd om pleje og behandling af det intime område. Det kan for nogen være grænseoverskridende og svært at tale om intime problemer, men du kan roligt tale med personalet på apoteket om dette emne. Læs mere

Værd at vide om rejsningsproblemer

Vidste du, at de fleste mænd sandsynligvis vil opleve rejsningsproblemer i løbet af deres liv? Måske er det et forbigående problem, men det kan også være, at det er et gentagende problem, og så vil det være en god ide at få afklaret, hvorfor du ikke kan opnå rejsning. Læs mere

Hovedpine – Nej tak!

Næsten alle voksne har oplevet at have hovedpine. Enten i forbindelse med sygdom eller som en lidelse i sig selv. Faktisk oplever ca. 1/3 af den danske befolkning, at have hovedpine flere gange om måneden. Den mest almindelige hovedpineform er spændingshovedpine. Læs mere

Gode råd til dig der tager antipsykotisk medicin

Antipsykotisk medicin er den medicin, man tager, hvis man bliver behandlet for psykiske lidelser som angst, OCD, skizofreni og bipolar sygdom. Medicinen vil dæmpe de symptomer, man har på sin sygdom, men medicin har desværre også en del uønskede bivirkninger. Læs mere

Antibiotika – brug mig med omtanke!

I Danmark er vi kommet langt med at reducere antallet af unødige antibiotikabehandlinger, men vi kan blive endnu bedre. Der er kun få bakterier, der er resistente, og hvor antibiotika ikke virker. Sådan skal det helst blive ved at være, så vi kan være sikre på at kunne blive behandlet for sygdom i fremtiden. Læs mere

Atrovent næsespray hjælper mod løbenæse i mange former

Har du en næse der løber? Så er der hjælp at hente på apoteket. Atrovent næsespray er kommet i håndkøb, så du ikke længere skal have en recept fra din læge for at få den udleveret. Læs mere

5 tegn på demens og gode råd til forebyggelse af demens

Demens er en betegnelse for den tilstand, der opstår, når kroppens mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Alzheimers sygdom er den mest udbredte af demenssygdommene, der kan opstå i alle aldre, dog hyppigst hos ældre mennesker. Læs mere

Rygestop – få hjælp til rygestop på apoteket

 

Vil du gerne have hjælp til at stoppe med at ryge – så kom ned på apoteket, vi hjælper dig med vejledning og gode råd til dit rygestop. Læs mere